Bestilling af stand

 

Nord-Fair A/S – Anne Nordsted. Tel. +45 4589 1277. E-mail: anne@nord-fair.dk

 

New Nordic er for alle leverandører inden for ur- og smykkebrancherne uanset medlemskab.

 

Kontakt salgsafdelingen for halplan, pris og forslag til stand. Vi får de bedste muligheder for at tilbyde dig den rette stand, når du giver os en idé om ønsket størrelse og udformning af standen.

 

 BEMÆRK VENLIGST: Erfaringen viser, at enkelte firmaer venter med at booke stand til sidste øjeblik i håb om, at standlejen bliver billigere, som det har været kutyme førhen. Samarbejdspartnerne Guldsmedfagets Leverandørforening, Nord-Fair og Design Ure Smykker har imidlertid indgået en kontrakt, der ikke rummer mulighed for rabat – heller ikke i sidste øjeblik – så det nytter ikke at vente. Det er ikke retfærdigt over for de firmaer, der har booket i god tid, og som betaler den fulde pris. Vil du udstille, anbefales du derfor at booke din stand så hurtigt som muligt, eftersom det ikke bliver billigere. Du har mulighed for at dele din stand med et andet firma. Hvert firma betaler fuldt markedsføringsbidrag men kan deles om standlejen. 

 

 ADVARSEL: Vi advarer mod at reagere på henvendelser fra International Fairs Directory.De har intet med New Nordic messen at gøre, og vi har intet samarbejde med dem.

 

 

Gratis kaffe under opstilling

 

New Nordic byder på gratis kaffe under opstilling af stande, torsdag mellem kl. 8 og 14.

Nærmere info om opstilling og nedtagning af stande fås ved henvendelse ifm. standsalg.

 

 

Pressedækning

 

New Nordic markedsføres bredt i hele Skandinavien. Magasinet Design Ure Smykker og fagbladet Au Clock dækker messen både før og efter, og nyheder opdateres løbende på Twitter, Instagram, Facebook og i nyhedsbreve direkte i butikkernes indbakker.

 

 

Gode råd til udstillere

 

  1. Lav aftaler forud for messen med potentielle indkøbere om at besøge din stand.
  2. Annoncér eventuelt med særlige messetilbud, konkurrencer, priser eller andet.
  3. Benyt dig af muligheden for gratis omtale i Design Ure Smykker op til messen: Send mail her.
  4. Indret din stand, så den er indbydende og spændende.
  5. Sørg for at have god bemanding på standen, så du har mulighed for at holde pauser.
  6. Brug messen til selv at cirkulere rundt og besøge andre stande; her skabes ofte de uventede og værdifulde kontakter.
  7. Tænk ud over salg alene; brug også messen til at vise, hvem du er, og eventuelt til at få nye samarbejdspartnere, leverandører, agenter eller andet.
  8. Brug vores gratis besøgslister til opfølgning på messen.

 

 

 

Hotelaftale med Radisson

 

Benyt dig af vores særaftale med Hotel Radisson Blu – få km fra Bella Center og rammen om årets New Nordic Night – aftalen gælder ved booking indtil 16. juli. Værelsespris kr. 1.395,00 pr. person inkl. døgnparkering. Se særaftalen og reserver værelse her: www.radissonblu.com/booking.

 

Øvrige hoteller i København

Det spændende Hotel Bella Sky vis-a-vis Bella Center er også en mulighed, og her kan vi tilbyde en speciel messepris på kr. 1.245,00 pr. person. Klik her for booking.

 

Et tredje godt alternativ er CabInn Metro med værelser fra kr. 499,00 pr. person. Hotellet ligger i gå-afstand ca. 1 km fra Bella Center. Se mere på www.cabinn.com/hotel/metro-lufthavn-hotel-koebenhavn.

 

For overnatning på andre hoteller i København, søg eventuelt på:

www.trivago.dk

www.booking.com