20’ernes herremode

De sidste 10 år har vi gjort op med kønsroller, og hvad mænd kunne gå i af tøj, hvor kønsspecifikke stykker tøj nu kunne bæres af begge køn. Derudover skulle de forskellige stile gerne puttes i kasser, så du skulle kategoriseres som hipsteren, der ikke så sig selv som hipster. Du kunne også bære skovhugger-looket, hvor øksen er skiftet ud med den nyeste MacBook og træstammer med fairtrade kaffeblend fra Ny Guinea. En anden nævneværdig stil, som vi stiftede bekendskab med var farkroppen, hvor topmaven kom i fokus og komfort fremfor dyrt design var i højsædet.

20’erne bliver en blanding af stilarter, hvor jakkesættet ikke længere tilhører forretningsmanden eller patriarkatet. Coronapandemien lærte os at være asociale og kigge ind ad i stedet for på andre, hvilket betyder, at moden bliver kendetegnet ved ”Whatever floats your boat”, du går altså i det tøj, som passer dig og du passer ikke ned i en bestemt kasse. 10’ernes opdeling af køn vil bære frugt i 20’erne, og alle vil have muligheden for at gå klædt som de ønsker. Det vil sige, at alle kan bære et specifikt stykke tøj uanset køn, race eller seksualitet.

Sommeren 2021 bliver en sæson med neutrale farver såsom khaki, sandfarvet og mørkegrøn. Disse farver i oversize bliver det helt store. Tøjet skal være for stort, og her er det specielt overtøjet som eksempelvis skjorten, trøjen eller vesten. Derudover skal dine jeans også have et bredt look, og signalere plads. Tøj i strik rykkes fra vintersæsonen tilbage til sommeren, hvilket betyder, at du ofte kan droppe sommerjakken og blot hoppe i en striktrøje. De gode gamle Bermuda shorts får også en genoplivning, og de vil som tidligere være til at få i alle tænkelige farver.

Hvis du er i tvivl om, hvor du finder de mange nye stile eller mangler inspiration, så kan Lacoste hjælpe dig godt på vej! Mangler du yderligere guidning, så kan du holde øje med Hugo Boss.

Det er vigtigt at fremhæve, at mode er præcist, hvad du gør det til, og at du skal gå i det, som du føler dig hjemme i. Mode og stil er, hvad du hviler i og hvad du udstråler, når du bærer dit outfit.