5 danske tøjmærker til kvinder, som du skal kende

Dansk design er manges øjne et kvalitetsstempel, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Det samme gælder inden for modeverdenen, hvor danske designere i mange år har banet sig vej til de helt store catwalks. I udlandet er danske tøjbrands ofte lig med godt håndværk, smukt design og slidstærke materialer. I denne artikel giver vi dig et bud på 5 danske mærker, som du måske ikke vidste var danske, men som du uden tvivl bør kende.

Day Birger et Mikkelsen

Du kender helt sikkert den ikoniske DAY-taske, som størstedelen af danske kvinder har som en fast del af deres garderobe. Udover tasker, designer og producerer Day Birger et Mikkelsen hvert år flere kollektioner af smukt tøj til klassiske kvinder i hele verden. Brandet blev grundlagt af danske Keld Mikkelsen tilbage i 1997. Keld Mikkelsen havde en vision om at forene enestående håndværk med et kunstnerisk udtryk, som siden da har resulteret i mange elegante kollektioner produceret i fantastiske materialer. Day Birger et Mikkelsen er bestemt et dansk brand, som vi kan være stolte af.

InweaR

Med mere end 50 år i bagagen kan man roligt sige, at Inwear er et dansk modebrand som er værd at lægge mærke til. Virksomheden blev grundlagt tilbage i 1969 i København, hvor de stadig holder til den dag i dag. Visionen bag Inwear har siden begyndelsen været at designe og udvikle modetøj til kvinder med et feminint touch og cool udtryk. Det er den selv samme vision som definerer brandet i dag. Kollektionerne rummer alt fra Inwear kjoler, jeans, pullovers, jakker og en lang række accessoires. Er du til et mærke der år efter år hylder den feminine form uden at gå på kompromis med detaljer, kvalitet eller komfort, så er det med garanti et mærke efter din smag.

Aiayu

Selvom navnet ikke ligefrem lyder dansk, da er Aiayu, udtales [ai-ya-yu], grundlagt i Danmark af Maria Høgh Heilmann i 2005. Navnet på brandet betyder Sjæl på det oprindelige Aymara-sprog fra Bolivia.
Aiayu er langt fra som de fleste fashionbrands du kender. Formålet er at designe tidløse og holdbare designs, som ikke er påvirket af den flygtige og skiftende mode. Det ses tydeligt i valg af materialer, farver og designs, at Aiayu er designet til at holde i mange år. Socialt ansvar, bæredygtighed, håndværk og miljø er grundstenene bag og kvaliteten kan du både se og mærke i tøjet. Fra dette skønne mærker finder du alt fra sengetøj, tøj til kvinder og andre accessoires i naturlige jordfarver i ekstraordinær kvalitet.

Muse Knitwear

Fra en lille familieejet virksomhed grundlagt og beliggende tæt ved Nationalpark Thy, finder vi såkaldt slow fashion i højeste kvalitet. Det er mor og datter der står bag det danske firma og de har sammen indført slow fashion i deres virksomhed. Slow fashion er mode produceret i god kvalitet og med omtanke for miljøet. For Muse Knitwear betyder det, at tøjet kun produceres på bestilling. Denne produktionsform vidner om et minimalt spild. Alle designs fra Muse Knitwear er lavet i organiske farver og materialerne er nøje udvalgt. Mon ikke Nationalpark Thy og Vesterhavet er deres største inspirationskilde, for designet er klassisk og cool med et strejf at nordiske toner.

Organic Basics

Det sidste danske mærke, som du absolut må kende, er Organic Basics. Med rødder i de københavnske gader, har Organic Basics de sidste år designet bæredygtigt undertøj og basistøj til mænd og kvinder. Med omtanke for miljø og bæredygtighed designer de undertøj, som har en lang holdbarhed og levetid. Det gør de blandt andet ved at udvælge de bedste og mest slidstærke materialer og kombinere det med et stilrent og klassisk design. Der anvendes kun økologisk bomuld til tøjet og brandets produkter har fået flere miljøcertifikater. Næste gang du skal på udkig efter nyt undertøj eller basistøj, så kan du med fordel vælge Organic Basics, hvis du går op i kvalitet, bæredygtighed, miljø og komfort.